Välkommen
Åhusgata
Åhusgata
Åhus ligger ved Østersøen en times kørsel fra Øresundsbroen. For 850 år siden var Åhus ærkebispesæde og fæstningsby med livlig handel och søfart.

Åhus er i dag en fortryllende idyl med bindingsværkshuse, trange, snoede gader og et af Sveriges smukkeste gamle torve, med aner fra middelalderen.
En magelig spadseretur på nutidens brostensbelagte smågader med velbevarede huse fra 1700-tallet, er en behagelig historielektion.

En gåtur i havnen, hvor såvel store fragtskibe som smukke sejlbåde er fortøjede, er en fryd. I sommerperioden arrangeres forskellige aktiviteter langs kajen, og havnen er for en stor del Åhus’ centrum.

Åhus er kendt i hele verden for sin produktion af Absolut Vodka og i Sverige for sine kilometerlange sandstrande, som strækker sig langs hele Østersøkysten.
Under sommerperioden tre-dobles indbyggertallet!

For den golfsultne kan det være sjovt at vide at Sveriges femte ældste golfbane med 36 spændende huller ligger i Åhus. Indenfor en radius af 20 kilometer findes yderligere fire golfbaner, og indenfor en radius af 50 kilometer findes ikke mindre end 20 golfbaner!